Anstalten af Stephen King

REKLAME

Anstalten af Stephen King

Anstalten af Stephen King

Anstalten af Stephen King

Anstalten af Stephen King. Udgivet af forlaget Hr. Ferdinand, 2019. Bogen er sponsoreret af forlaget.

Bagsidetekst:

En sen nattetime i en stille forstad til Minneapolis bryder ukendte gerningsmænd ind i Luke Ellis’ families hus, slår hans forældre ihjel og laster drengen ind i en sort varevogn. Det hele tager mindre end to minutter. Luke vågner på Anstalten, i et værelse som ligner hans eget, bare uden vinduer. Og når han åbner sin dør, er der andre døre; døre til værelser med andre børn som ham, børn med særlige telekinetiske og telepatiske evner, som er endt på Anstalten på samme måde som Luke.

Kalisha, Nick, George, Iris, den kun tiårige Avery Dixon og Luke selv, alle befinder de sig i Forhuset. Andre er flyttet til Baghuset, der ifølge Kalisha er som en stor insektfælde: ”Børnene tjekker ind, men de tjekker aldrig ud.”

Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Hvis de samarbejder, giver personalet dem mønter til Anstaltens salgsautomater, og hvis de modsætter sig, er straffen brutal. Og imens børn forsvinder til Baghuset, bliver Luke mere og mere desperat for at slippe ud og hente hjælp.

Men ingen nogensinde er undsluppet Anstalten.

Jeg må indrømme, at jeg havde håbet den var lidt mere uhyggelig, da jeg holder meget af Stephen Kings uhyggelige gysere såsom IT, Ondskabens Hotel og Dyrekirkegården. Når det så er sagt, så er Anstalten en dramatisk og nervepirrende spændingsroman, som man bare ikke kan lægge fra sig.

Det er skræmmende det børnene bliver udsat for af frygtelige eksperimenter i det hemmelige og topsikret institut. Jeg fik helt ondt i maven til tider. Jeg kunne virkelig føle med børnene.

Hvis du er til spændingsromaner, så vil du helt sikkert også synes om Anstalten. Bogen er elsket af mange, og jeg kan også sagtens se hvorfor.

Jeg er som altid vild med Stephen Kings skrivestil, og jeg glæder mig allerede til at læse endnu mere fra ham.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

untitled

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.