Så er denne weekend sådan set slut. Det har været en hyggelig én med koncert i fredags sammen med en veninde. Hun havde en billet i overskud til en koncert i Portalen Greve med gruppen Nabours & Friends. Jeg kendte ærlig talt slet ikke bandet, da hun spurgte om jeg ville med, men jeg tænkte bare “hvorfor ikke”. Det endte med at blive en super hyggelig aften, og de spiller nu meget hyggelig musik, så det var selvfølgelig en god oplevelse.
Ellers har jeg bare slappet lidt af i weekenden, haft lidt tømmermænd, skrevet lidt ansøgninger, lavet lidt på en hjemmeside vi er igang med at lave i skolen. Vi er tre i min gruppe, og vi skal være (lege) konsulenter for et firma, og til det har vi udarbejdet en rapport samt en hjemmeside, som vi skal til eksamen i på torsdag i næste uge. Jeg glæder mig bare til det er overstået, haha.
Håber du har haft en god weekend ❤