En helt normal familie af Mattias Edvardsson

REKLAME

En helt normal familie af Mattias Edvardsson

En helt normal familie af Mattias Edvardsson

En helt normal familie af Mattias Edvardsson. Bogen er sponsoreret af Bog & Idé.

Bagsidetekst:

En mand i trediverne bliver fundet knivdræbt på en legeplads i Lund. Mistanken falder på 19-årige Stella, som et vidne har set. Men hvorfor skulle Stella – en helt almindelig svensk teenagepige slå en tilfældig forretningsmand ihjel?

Stellas far er præst, og hendes mor forsvarsadvokat, og mens mistænkeliggørelsen og fordømmelsen vokser, kæmper de for deres datter. Både Stella og forældrene har dog en forhistorie, og i takt med at Stellas liv optrevles, skrælles familiens sandheder, løgne og selvbedrag af lag for lag. Indtil ét spørgsmål står tilbage: Hvad skete der den skæbnesvangre aften, og hvem bærer skylden for det?

Fortalt i tre spændingsmættede spor af henholdsvis far, mor og datter tvinger romanen læseren til selv at tage stilling og spørge: Hvor godt kender du dig selv og dine nærmeste? Og hvor langt er du villig til at gå for at beskytte dem?

En helt normal familie er et nervepirrende familiedrama og et urovækkende portræt af vore dages forbandede ungdom i Norden, ikke mindst som en ung pige. En retssalsthriller med psykologisk dybde, der har taget Sverige med storm og nu går sin sejrsgang verden over.

Jeg er helt vild med denne bog. Både selve historien og måden at bogen er skrevet på. Den er nervepirrende fra start til slut. Bogen giver læseren mulighed for at tænke med, om man tror Stella er skyldig eller ej. Der kommer løbende i historien flere sider af sagen, og flere personer som også har motiv for drabet. Men hvem er den skyldige, som har dræbt manden?

Ligeledes handler bogen også om, hvor langt forældre vil gå for at beskytte deres datter Stella. Det er en virkelig spændende historie hele vejen igennem – også slutningen, hvor man selvfølgelig får svar på det store spørgsmål.

Er du til thrillere og mystik, så er denne bog helt sikkert noget for dig. Jeg er selv vild med den, og skal helt sikkert læse mere fra Mattias Edvardsson.

Jeg giver bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

untitled

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.