“Døde piger lyver ikke” af Jay Asher

1-

2-

3-

“Døde piger lyver ikke” af Jay Asher. (Originaltitel: Thirteen Reasons Why – 2007) Denne danske udgave af bogen er udgivet af forlaget Politikens Forlag i 2010.

Bagsidetekst:

Du kan ikke stoppe fremtiden. Du kan ikke spole tiden tilbage. Det eneste, du kan gøre … er at trykke play.

Hannah Baker har begået selvmord. Hun blev 16 år gammel.
Clay har altid været vild med Hannah. Han er vred og frustreret over, hvad hun har gjort. To uger senere modtager han en mærkelig pakke. Den indeholder en bunke kassettebånd – Indtalt af Hannah.
Hun fortæller at der er tretten grunde til at hun begik selvmord. Clay er én af dem.
Han væmmes, men indfanges samtidig af hendes intense stemme og gennem en hel aften og nat følger han i hendes spor rundt i byen, mens han lytter til hendes smertefulde historier. Langsomt går det op for ham, at hans liv aldrig bliver som før…

Min mening:

Jeg kan rigtig godt lide selve historien. Det er et rigtig godt emne, som både er rørende og som man kan lære noget af. Jeg synes generelt at det er vigtigt at vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles. Og alle vil vel behandles godt.

Jeg føler helt med Hannah, som lider af depression og går med selvmordstanker. Jeg synes dog at hendes grunde er lidt flade i det, men det er jo aldrig til at sige hvornår glasset vil flyde over, så jeg synes desværre at den er meget realistisk. Dog minus det med båndene. Det er nu en spændende måde at fortælle historien på. Jeg har ikke læst bøger før sådan, men det fungerede rigtig godt.

Jeg synes bestemt at det er en rørende og tankevækkende bog. Den er opbygget som en spændingsroman, og er virkelig spændende hele vejen igennem. Jeg synes at mange burde læse den, og så læg mærke til jeres egne børns tegn – der er sikkert mange børn/teenagere/venner som går og har det ligesom Hannah.

Jeg kan også godt lide det interview, som der er med forfatteren til sidst i bogen. Det føles lidt som at komme “bag scenerne” i bogen.

Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.

1. “Jeg håber, I er klar, for her kommer min livshistorie. Eller rettere sagt… historien om, hvorfor mit liv sluttede. Og hvis du lytter til båndet lige nu, er du en af grundene.”

2. “Jeg kunne godt tænke mig at vide, om du kom til min begravelse, søde Jessica. Og hvis du gjorde, lagde du så mærke til arret? For jeg regner med at ligge i åben kiste. Og hvad med resten af jer… Lagde i mærke til de ar, I havde påført mig? Næppe.”

3. “Der er ingen, der med sikkerhed ved, hvor stor indflydelse de har på andres liv. Som regel har vi ikke engang en anelse om det. Og alligevel presser vi hinanden helt ud til kanten.”

0 thoughts on ““Døde piger lyver ikke” af Jay Asher

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s