Jeg har i et lille stykke tid brugt koreanske hudplejeprodukter. Jeg synes virkelig det er så lækkert for min hud. Her kommer mine seneste køb. Det meste er fra Surisuri og lidt er fra Dermaspace. Prøven samt tre af maskerne er prøver, som har fulgt gratis med ordrerne. Der var faktisk lidt flere prøver med, men de er blevet brugt inden jeg fik taget disse billeder.
Nogle af produkterne i disse billeder er jeg stadig lidt ved at finde ud af, hvad jeg egentlig synes om dem. Og så er der også de produkter, som jeg allerede elsker.
Green Tea Peeling fra Neogen, Acwell cleansing toner, Advanced snail 96 mucin power essence fra Cosrx, Water sleeping mask fra Laneige og øjencremen fra Mizon – de er virkelig blevet mine favoritter. De andre produkter er gode, og kan sagtens bruges, men de giver mig ikke helt den samme wow-feeling, når jeg tager det på. Måske jeg ændrer mening, jo mere jeg bruger det. Det er ikke til at vide.
Bruger du koreanske hudplejeprodukter, og hvis ja, hvilke er dine yndlings? 🙂
For god ordens skyld vil jeg lige informere, at intet i dette indlæg er sponsoreret.