Nu er det lidt mere end en måned siden, at vi blev gift og Filippa blev døbt. De professionelle billeder fra fotografen vi fik taget ved Bagsværd Sø, de er på vej, så vi har dem inden længe. Vi glæder os rigtig meget til at se dem 😊
Siden sidst har Filippa fået sin 5 måneders vaccine (selvom hun rigtigt er 7 mdr.), hvilket hun klarede super godt. Og vi slap heldigvis for en syg Filippa efterfølgende. Derover er vi så småt begyndt på BLW metoden, samt generelt at lade hende smage vores mad. I går spiste vi alle lasagne. Det kunne hun rigtig godt lide. I dag har vi lavet kødboller, og så frosset dem ned, så vi kan tage lidt op af gangen.
Derudover er Filippa begyndt at sove i sin tremmeseng på eget værelse. Vi var pænt trætte af at være oppe på 10 opvågninger hver nat, og så var hun ikke engang sulten ved hver opvågning. Nu er vi på ca. 2 opvågninger hver nat. Det er såå dejligt for os alle, at hun nu sover i sin seng og har mere plads.
På den private front har jeg nu fået at vide, at jeg ikke kan starte på mit arbejde igen efter barslen. Så jeg skal melde mig ledig på jobcenter og a-kassen, når min barsel er slut. Det bliver spændende at se, hvad jeg så skal lave 😊
Sikke dejlige billeder! Tillykke med det hele💖🌷