Sidste søndag d. 13.03.2022 ramte vi Filippas terminsdato, hvor hun rigtigt skulle være kommet til verden. Vi har heldigvis haft muligheden for allerede at nyde hende i 8 uger nu. Sidste gang sundhedsplejersken var forbi vejede hun de 3,3 kg og ca. 50 cm lang, så hun er heldigvis ved at være der, hvor hun skulle være til termin 😊 ❤ Jeg husker stadig tydeligt d. 19. januar, hvor hun kom ud. Da vejede hun 1942 g, og var 44 cm lang. Hun bruger stadig str. 44 i tøj, men skal heldigvis snart op i str. 50. Det ser vi frem til.
Jeg ammer Filippa, men er nødt til at supplere med 1-2 flasker med min modermælk for at hun tager det på, som hun skal ifl. Sundhedsplejersken. Vi er så småt begyndt at komme ud med Filippa nu. Sidste weekend var vi på besøg hos noget familie, og i går var vi til fødselsdag. Hun klarede begge dele så godt, så det er super dejligt.