Puha, det har været en mærkelig uge. I mandags fik jeg stjålet min mobiltelefon, og købte derefter ny telefon. Her i onsdags fik jeg så det nye simkort, så jeg kunne bruge den nye mobil. Det har været lidt mærkeligt de dage, hvor jeg var helt uden mobil. Havde arbejdsmobil, men den er ikke noget at råbe hurra for, hehe.
Heldigvis har jeg tænkt en smule mindre på det efter arbejde, da vi har fået set en masse afsnit af Nul stjerner. Det er vi blevet helt vilde med herhjemme. Sjovt program om at besøge en masse nul stjerners hoteller og oplevelser 😊
I denne weekend har vi fået arbejdet lidt i rækkehuset. Det skal jo til engang i mellem, nu hvor vi har en lille have. Næste weekend står på sommerfest med arbejdet og 2. stik af corona-vaccinen 😛
Håber du har en dejlig weekend ❤