Jeg har meget at se til for tiden med 2 jobs, specielt da det ene er meget nyt stadig, så kræver det lige en del oplæringsdage, hvor jeg ingen energi har når jeg kommer hjem. Det er nok sjovere, når man kan tingene, men puha. Der er VIRKELIG meget at lære.
Her d. 1. juli fik jeg svar, og ved du hvad? Jeg er kommet ind på uddannelse! Jubii… Jeg skal studere 1,5 års tid mere. Ca. 1 år på skolebænken, og 3 måneders praktik og til sidst 2-3 måneder til bachelor-opgaven. Jeg starter her d. 2. september på skolen på Nørrebro, og så er jeg færdiguddannet januar 2021.
Uddannelsen hedder International Hospitality Management, og det er en professionsbachelor uddannelse. Det bliver fedt lige at få den sidste del af uddannelsen med, så jeg står lidt stærkere i sidste ende. Nu skal jeg bare lige kæmpe med at modtage SU osv. Igen. Der er problemer med SU-kontoret, da de har afvist min ansøgning, selvom jeg er kommet ind på uddannelse. Åhh typisk at man skal rode med sådan noget 😛
Siden sidst jeg tjekkede ind her, har jeg spist sushi, set Prinsen af Egypten musical i København (WOW en oplevelse!), og ellers bare arbejdet. I aften skal jeg fejre det hele med min familie i Tivoli. Vi skal spise på Promenaden. Det skal nok blive rigtig hyggeligt ❤
Jeg tjekker ind igen inden længe med lidt flere indlæg 🙂