Jubiii… Så har jeg lige afleveret min hovedopgave her i går. Nu gælder det om at planlægge eksamen, og så forsvare hovedopgaven senere i juni måned. Og så er jeg done med den uddannelse! 😀
Her i ugens løb har jeg også søgt om at komme ind på en top-up uddannelse. Det er en 1,5-årig uddannelse, hvor jeg er på skolebænken i 1 år, og så det sidste halve år går med praktik og bacheloropgave. Så ville jeg i sidste ende få mig en professionsbacheloruddannelse. Jeg får svar d. 1. juli om jeg er kommet ind. Hjælp mig med at krydse fingre ❤
Billederne her er fra d. 24. maj, hvor kæresten og jeg var på Bakken for at fejre min fødselsdag. Vi var først på Elverdybet, og senere spiste vi aftensmad ved Bakkens Perle. Det allersidste billede er fra en anden dag, hvor jeg lige var til endnu en jobsamtale 🙂
I går var kæresten og jeg ude og fejre, at jeg endelig har afleveret hovedopgave. Så vi tog en tur i biografen for at se den nye Disney-film Aladdin. Wow! Den er så god. Jeg er vild med filmen og sangene. Det er en film, jeg helt klart skal have på dvd, så den kan ses igen og igen 😀
I aften fejrer jeg min fødselsdag med svigerfamilien, og i morgen søndag står på 5 km gåtur med Alt for damerne kvindeløb. Det skal nok blive meget hyggeligt.
Håber i hygger jer. Jeg glæder mig til at kunne bruge lidt mere tid herinde igen, når der er sommerferie 😉