Mens der skrives hovedopgave, skal der selvfølgelig også forberedes lidt til min fødselsdag nu på lørdag. I mandags blev jeg klippet hos Hair by Chelle. Jeg fik købt en ny shampoo, som frisøren anbefalede – India shampoo fra I.C.O.N. Jeg synes den er virkelig fin, og så dufter den skønt. Den glæder jeg mig til at prøve!
I går fik jeg lavet nye shellac negle, som I kan se på billederne her. De er i pink med sølv glimmer. Lidt festligt skal det jo være, når man holder 30-års fødselsdag 😛
Jeg har lige nogle flere forberedelser i dag også, og ellers så skal jeg knokle på med hovedopgaven. Den skal afleveres inden fredag i næste uge kl. 12. Jeg går ikke efter 12-tallet, men jeg vil nu gerne bare bestå 😊