Så har jeg modtaget min første Nicebox oktober fra Nicehair.dk. Det er ikke en abonnementsbox – man skal selv aktivt ind og bestille næste måneds box på deres hjemmeside. De har altid minimum 2 bokse man kan vælge i mellem hver måned. Denne Nicebox oktober kostede 199 kr.
Jeg synes det er en dejlig blanding af forkælelsesprodukter – også flere fullsize produkter. Det er virkelig lækkert. Selv masken fra Origins koster i sig selv omkring de 195 kr.
Nicebox oktober 2018 indeholder:
Smashbox: Photo Edit Eye Shadow Trio
Jeg går ikke meget med øjenskygger, men selvfølgelig til specielle anledninger gør jeg. Jeg er dog mest til lysere og mere neutrale farver – gerne med lidt glimmernuance osv. Det er fint design og et populært mærke på denne her øjenskyggepalette, men desværre er to ud af tre farver en tand for mørk til, at jeg kan gå med det. Så den bliver måske givet videre til en anden, som kan bruge det hele.
Björn Axén: Sunny Grapefruit Dry Shampoo
Jeg kan virkelig godt lide tanken om en dry shampoo på de dage, hvor at jeg ikke helt orker bad og vaske hår osv. Og så er det dejlig nemt at bruge. Dog synes jeg at mange farver mit hår lidt gråligt – og det gør denne desværre også hos mig. Så den bliver også givet videre, øv.
Origins: Dragon Fruit Brightening Superfruit Mask
Denne her er jeg vild med. Som i VIRKELIG. Det er en skøn maske, som er let og ikke virker for tung på huden. Selve masken er en fin lyserød farve, og så dufter den fantastisk! Udover det er der sådan nogle små korn i. Jeg synes virkelig at jeg kan mærke, at den arbejder i huden.
Den skylles selvfølgelig af bagefter, og efterlader min hud dejlig blød.
Meraki: Pumice Stone
Denne stone er velegnet til at fjerne hård hud fra fødderne, på en skånsom men effektiv måde. Jeg har ærlig talt ikke brugt den endnu, men inden længe tænker jeg at benytte den ved ”bad-tid”, og så bruge en god fodcreme bagefter. Mmm.
Herôme: Nail Oil
Det er en dybdevirkende negleolie, som både skulle gøre underværker for neglene, neglebåndene etc. Det føles virkelig lækkert. Jeg har allerede benyttet denne en del, siden jeg modtog boxen.
————–
I denne nicebox lå der også en prøve samt te. Jeg kan desværre ikke selv lide te, men til gengæld så kan jeg give det videre til en, som elsker te 😊
Mine yndlings produkter i denne Nicebox for oktober måned er HELT klart denne Origins maske. Den er virkelig noget jeg klapper i hænderne over lige for tiden. Udover den så har jeg også brugt negleolien en del. Der er dømt selvforkælelse i dag ❤
Til info kan jeg sige at der er to Niceboxe man kan vælge i mellem til november måned – man kan selvfølgelig også købe begge, hvis man har lyst og råd 😉 Hver box koster 199 kr. stykket. I november er der en Nicebox til hår og en Nicebox til ansigt/krop. Jeg har bestilt den sidstnævnte hjem, så den modtager jeg i starten af november. Jeg glæder mig ❤