Bilulykke – sygemelding

Hvis du har fulgt med på Instagram, så har du helt sikkert også hørt om min tragedie.

Forleden var kæresten og jeg på vej ud for at handle. Vi nåede faktisk ikke særlig langt, før at en anden bil fra en sidevej vælger at køre ind i os (ikke med vilje selvfølgelig).

Ret hurtigt efter finder jeg ud af at jeg har hovedpine, ondt i nakken, lidt svimmelhed, har ondt lige meget hvordan jeg sidder/ligger osv. Derefter tager jeg til lægen, og får at vide at jeg har piskesmæld. Jeg fik at vide at jeg skulle tage det helt seriøst, og sygemelde mig resten af ugen ud, gerne næste uge med også – og så tager vi den derfra. Det var ærlig talt lidt af et chok. Jeg hader at skulle sygemelde mig – tror det er fordi jeg ser det lidt som en svaghed. Ikke når andre er syge, men når jeg selv er. Lægen har sagt at jeg ikke må sidde ved min computerskærm i de dage jeg er sygemeldt – det er ærlig talt nemmere sagt end gjort.

Selve praktikpladsen jeg er i, de har taget nyheden fint nok. De er selvfølgelig kede af det på mine vegne, men har sagt at selvfølgelig skal jeg bare slappe af, og så komme tilbage når jeg har det fint igen. Min skole derimod har skrevet en lang mail tilbage med møde jeg måske skal tage til nu, lægeerklæringer de skal se, og så vil de forlænge min praktik – de har ærlig talt ikke skrevet sådan en sød mail tilbage igen.   Det er én ting, jeg skal sidde og rode med nu mens jeg er sygemeldt.

Udover det så har modparten som kørte i den anden bil givet os skylden for ulykken. Ærlig talt gør det mig lidt arrig. Vi kører på den store vej – de skal komme ud fra en sidevej. De har ubetinget vigepligt, og skal holde øje med om der kommer nogle biler, før de vælger at køre ud på den store vej. Så vi kører som vi skal, og bliver så braget ind i af den anden bil som åbenbart overså os. – og det giver de os skylden for. Nu har vi meldt min sygdom til forsikrings-sagen, og nu venter jeg bare på at deres forsikringsselskab vil kontakte mig for at få beviser også for min sygdom. Det er endnu en ting, jeg skal rode med nu mens jeg er sygemeldt.

ÅÅÅÅHHHH. Som om jeg overhoved kan slappe ordentlig af med alt det rod og ting der skal ordnes til alle sider. Det er en stress-effekt for mig lige nu, og jeg hader det.

Jeg glæder mig til at være rask igen med nakken, og at alle de her dumme-problemer kommer på plads igen.

Til lidt info, så har kæresten det heldigvis godt efter ulykken. Den anden familie i den anden bil har vi ikke hørt fra efter ulykken, men det lød på dagen til de havde det fint nok.