Her i fredags var jeg på Bakken med en sød veninde (og blogger) Marie. Jeg havde fået gratis billetter til Cirkusrevyen af mine forældre (efter Tam Tam blev aflyst), så jeg valgte at invitere Marie.
Vi fik både prøvet lidt forlystelse, boder (vandt 2 bamser), spist is mens vi så papegøje-show, spist lækker græsk bøf som tidligt aftensmad inden Cirkusrevyen – og så fik vi en del drinks. Mums. De var så billige og gode, at én ikke var nok 🙂
Cirkusrevyen var ikke til at prale af sidste år, men det i år var super godt. Det kan bestemt godt anbefales. Både Marie og jeg snakkede godt om det efterfølgende…
Jeg har delt billederne op, så i får flere billeder fra turen en anden dag.
Jeg savner allerede Bakken, hyggen og drinks. Glæder mig til næste gang.