“Den sidste dans” af Victoria Hislop (Originaltitel: The last dance – 2012). Denne danske udgave af bogen er udgivet af forlaget Bazar i 2016.
Bagsidetekst:
I ti stærke fortællinger tager Victoria Hislop os med gennem Athens gader og rundt omkring til de græske landsbyers hyggelige torve. Hun beskriver deres særegne stemning, samtidig med at hun skaber en hærskare af uforglemmelige personer, fra en ensom præst til stridende brødre, fra en uønsket fremmed til en budgom, som tynges af sine minder.
Disse bittersøde historier om kærlighed og loyalitet, adskillelse og forsoning, er fortalt med Victoria Hislops unikke stemme, og mindet om dem bliver hængende, længe efter at man har lagt bogen fra sig.
Min mening:
Det er en hyggelig novellesamling – specielt god at læse ved foråret og sommeren. Det er en hurtiglæst novellesamling, men bestemt det hele værd. Jeg nyder at læse Victoria Hislops bøger, så selvfølgelig skulle jeg også læse hendes nyeste bog (oversat til dansk), som er denne novellesamling.
Hvis du godt kan lide hyggelige noveller, så kan disse godt anbefales ❤
Jeg giver bogen 3,5 ud af 5 stjerner.
“I den lune aften drev musikken op i luften, og kredsen af dansende bevægede sig væk fra de to caféer og ud på gaden. Iskolde øl og karafler med afkølet raki blev serveret i en lind strøm hele aftenen, og Maria Papadenos holdt øje med det hele fra et vindue på første sal.”