“Dyrekirkegården” af Stephen King (Originaltitel: Pet Sematary – 1983) Denne udgave af bogen er udgivet af forlaget Wangels Forlag i 1987.
Bagsidetekst:
For Dr. Louis Creed så huset ud til at være det rigtige: Gammelt og hyggeligt – et sted hvor familien kunne trives; børnene kunne vokse op, lege og udforske stedet – langt væk fra de farer, der uvægerligt lurer i en storby. Kun de lejlighedsvise store lastbiler på den to-sporede motorvej udsendte en påtrængende advarsel om omverdens eksistens.
Men bag huset, væk fra vejen, der var man i sikkerhed. Der var blot en omhyggeligt ryddet sti, der førte ind i skoven, hvor generationer af børn havde vandret med deres kære, afdøde kæledyr for at begrave dem. De små, simple skilte i det ryddede område fortalte deres historie: “Hannah, den bedste hund, der nogensinde har levet”, “Smucky, den mest kærlige kat…”
Et uhyggeligt sted måske, men sikkert. Helt bestemt et sikkert sted. Ikke et sted, der ville hjemsøge dig i dine drømme, vække dig – skrigende, svedende – eller være fyldt med frygt og onde varsler.
Min mening:
Dette er faktisk min første Stephen King roman, som jeg nu har læst. Jeg er positivt overrasket. Jeg skal helt klart læse mere fra Stephen King. Han har skrevet rigtig mange bøger, så det er mere hvor jeg skal starte.
Jeg var vild med Dyrekirkegården. Den er spændende hele vejen igen. Jeg kunne ikke stoppe igen, da jeg først var startet på den. Rigtig spændende, mystisk og uhyggelig. Jeg blev selv bange og var nysgerrig hele tiden. Jeg vil rigtig gerne se filmen, der er lavet efter bogen en skønne dag.
Hvilke Stephen King bøger kan du anbefale mig?
Jeg giver bogen 4,5 ud af 5 stjerner.
“Han var både forvirret og bange. Hans hjerte bankede, som om det skulle sprænges, han havde koldsved på panden, og han kunne føle adrenalinet pumpe bag sine øjne.”