“Noget om Vitus” af Sigurd Hartkorn Plaetner. Bogen er udgivet af forlaget Gyldendal i 2015.
Bagsidetekst:
Vitus spiser for mange frysepizzaer og ryger for mange smøger. Han sejler planløst rundt, fordi han gemmer på en dyster hemmelighed, som kun to mennesker kender til. Livet bliver ikke lettere, da hans kæreste, Sara, fortæller ham, at hun er gravid og har tænkt sig at beholde barnet.
På flugt fra virkeligheden ender han til en fest, hvor han møder Emma, der flår ilten ud af hans mellemgulv og tænder et lys i horisonten. Sammen bevæger de to sig ud på en rejse, der afvæbner Vitus, så han endelig formår at se sine dæmoner i øjnene.
Bedst som det hele er ved at falde på plads, tager Emma ham med ud på en sindssyg køretur midt om natten og fortæller ham noget, der river hans verden ned til grunden og får altafgørende betydning for hans fortid. Og fremtid.
Min mening:
Jeg må indrømme, at sproget i bogen nogle gange irriterede mig. Den er dog rigtig spændende, og jeg fik læst bogen rimelig hurtigt.
Bogen handler om Vitus liv, hvor han både har op- og nedture. Den kommer ind på en masse gode og rørende emner. Jeg kan rigtig godt lide historien er så realistisk, som den er. Jeg blev rørt og var tæt på at fælde tårer flere gange.
Det er en god roman om kærlighed, sorg, vrede, frustrationer, spontanitet og døden.
Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.
1. “Da jeg cyklede med Johan til Nørrebro for at møde hans venner, var det ikke for at møde nye mennesker, men for at glemme andre.”
2. “Man kan bare let blive doven. Glemme at stille spørgsmål, og bare lade sig rive med, du ved. Og pludselig står man der er sted, hvor man egentlig ikke har lyst til at stå. Og det er livet for kort til.”
3. “”Når virkeligheden gør ondt, er drømme vigtige,” sagde Emma en aften, før hun faldt i søvn.”