“Karitas – uden titel” (1) af Kristín Marja Baldursdóttir. (Original titel: “Karitas án titils” – 2014. (islandsk)) Denne danske udgave af bogen, er udgivet af forlaget Gyldendal i 2010.
Bagsidetekst:
Karitas uden titel er en dramatisk skæbneberetning om en ung islandsk kvinde i begyndelsen af 1900-tallet.
Karitas Jónsdóttir vokser op i en stor faderløs søskendeflok. Deres mor er fast besluttet på, at de alle skal have en uddannelse, og de må slide i det. Karitas får en mand, som sætter hende ud på en gård i ødemarken, mens han sejler rundt på de syv have. Selvom han vel er nærmest drømmen om en mand, så bliver hendes liv ikke en drøm om et kvindeliv.
Men Karitas har mange talenter, og hun drømmer om en anden slags tilværelse. Ved et tilfælde møder hun en usædvanlig kvinde med et staffeti, og fra da af bliver to af tilværelsens stærkeste kræfter, kunsten og kærligheden, i stadig højere grad omdrejningspunktet i hendes liv.
En roman om drømme og længsler, om uventet lykke, ubærlig sorg og store lidenskaber.
Bogen er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.
Min mening:
Det er en rigtig spændende og dramatisk historie. Den er både barsk og utrolig rørende. Jeg kan virkelig mærke personerne og deres følelser. Det har specielt været hårdt for kvinderne med de strenge levevilkår, der var dengang.
Person- og miljøbeskrivelserne synes jeg er rigtig godt skrevet, dog synes jeg godt at historien kan være lidt langtrukkende og forvirrende nogle gange. Det er dog kun et lille minus, da historien virkelig er medrivende og det er svært at lægge bogen fra sig, når man først er begyndt.
Dette er den første bog i serien om Karitas. Den anden og sidste bog hedder ”Karitas – kaos på lærred”.
Jeg giver bogen 4 ud af 5 stjerner.
Mizzepii 