Interview med Julie Hastrup – krimiforfatter og ude med sin nye bog “Farlig fortid”

2-

3-

Først og fremmest vil jeg takke Julie Hastrup for at ville lave et lille interview med mig. Da min blog er en livsstilsblog, og ikke en decideret “bogblog”, så er spørgsmålene også stillet derefter. Tag hermed godt imod Julie.

Interview

1. spørgsmål:
 Hvad er dit bedste beauty tip?
“Drik masser af vand med økologisk citron i. Flere kander om dagen.
Kroppen har godt af at blive vandet igennem og huden bliver friskere og klarere af se på.
Det er simpelt – og alle kan være være med.”
———-
2. spørgsmål:
Er du A – eller B – menneske?
“Jeg er en mellemting, men hvis jeg skal vælge må det blive A. Jeg holder meget af morgener. Stille morgener hvor solen langsomt stiger op i horisonten,
og kaffen dufter stærkt og godt, og der ligger en hel ny dag foran mig og venter. Om aftenen begynder jeg at gabe ved titiden, og bliver klokken over midnat skal jeg virkelig kæmpe for at holde mig oppe.”
 ———-
3. spørgsmål:
Hvad er det fedeste, du har oplevet i din tid som forfatter?
“Jeg husker stadig en eftermiddag, da min første krimi om Rebekka Holm – En torn i øjet – lige var udkommet.
Den var strøget direkte ind på bestsellerlisterne, og jeg gik dér på fortovet i forårssolen og blev overmandet af en intens lykkefølelse, sådan en følelse der opstår når man er modig og springer ud i noget man virkelig brænder for.
Jeg havde drømt om at blive krimiforfatter siden jeg var 9 år gammel, og jeg sagde mit gode, faste journalist job på DR-TV op for at afprøve forfatterdrømmen. Det var vildt angstprovokerende at gøre, men jeg gjorde det og det er gået over al forventning. Så drømme går i opfyldelse!”
 ———-
4. spørgsmål:
 Hvis du skal beskrive din nyeste bog “Farlig fortid” med 3 ord. Hvilke ord skulle det så være?
“Nervepirrende, spændende persongalleri og velskrevet.”
 ———-
5. og sidste spørgsmål:
Hvis du strandede på en øde ø, og kun måtte tage 3 ting med dig.  Hvilke 3 ting vil du så gerne have med dig? 
“Hvis jeg ikke må vælge noget levende som mine børn, min mand og mine dyr så må det blive:
1: “Retsmedicin” af Jørgen Lange Thomsen, som er et opslagsværk med spændende case-eksempler – sygdom, ulykke, vold og drab. Lige noget for en morbid krimiforfatter som mig.
2. Min computer, så jeg kan være i kontakt med verden og blive ved med at skrive mine krimier om Rebekka Holm.
3. En palle Summerbird mandler med lakrids. Jeg har en meget sød tand og bilder mig selv ind at netop Summerbird’s mandler er det sundeste man kan vælge, når man 
synder – det er jo mest mandel, ikke?”
1-
Endnu engang tak til Julie Hastrup.

0 thoughts on “Interview med Julie Hastrup – krimiforfatter og ude med sin nye bog “Farlig fortid”

    1. Kære Maria.

      Tusind tak skal du have ❤
      Det er iøvrigt en skøn webshop du har. Jeg føler mig fristet 🙂

      Knus ❤

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s