“Et frækt væddemål” af Jamie McGuire

1-

2-

3-

“Et frækt væddemål” af Jamie McGuire. (Original titel: Beautiful disaster) Bogen er udgivet af Politikens forlag, 2013.

Bagsidetekst:

Abby Abernathy er en pæn pige. Hun drikker ikke, hun bander ikke, og hun har det rette antal cardiganer i sit skab. Abby er overbevist om, at hun har lagt sin fortid bag sig, da hun begynder på en frisk på college langt væk fra sin hjemby. Men så render hun ind i Eastern Universitys omvandrende engangs-knald. Travis Maddox, høj, velbygget og dækket af tatoveringer er lige præcis, hvad Abby ønsker – at undgå. Om aftenen tjener han sine penge ved at stille op i arrangerede og brutale slåskampe, om dagen er han den mest eftertragtede mand på college. Lokket af Abbys tilsyneladende manglende respons på hans charme og tiltrækningskraft, snører han hende til at indgå et væddemål. Hvis han taber, skal han gå i cølibat i en hel måned; hvis hun taber, skal hun bo i Travis’ lejlighed i lige så lang tid. Uanset udfaldet ved Travis ikke, at han har mødt sin overmand.

Min mening:

Ja, hvor skal jeg starte? Altså det er en sød bog, men der er desværre lidt for mange ting i bogen, som irriterer mig. For mig er historien alt for forudsigelig. Bogen handler bl.a. om: kærlighed, jalousi og vold.

Jeg synes, at Travis er en idiot med stort I. Altså jo, han ændrer sig da for hendes skyld – og hans egen sikkert, men jeg synes ikke at hun får det bedste frem i ham. Han er WAY for jaloux, og vil sådan set slå alle ihjel, som bare kigger lidt for flirtende på Abby. Han har brændt så mange broer i bogen, at jeg ærlig talt håbede på, at hun ville gå fra ham – for altid. De har et ALT for “rutchebane-forhold” til at, jeg overhoved synes, at det er et godt og sødt forhold. Travis er slet ikke det værd. Og Abby irriterer mig også grænseløst nogle gange.

Bogen var nu skrevet ret spændende, så jeg blev hele tiden nysgerrig for hvad, der nu skulle ske.  Slutningen trækker også lidt op i point. Der er spændende klimaks til slut, og så ender den bare meget sødt. Jeg kan desværre ikke selv slå Travis, og selvom jeg ikke bryder mig om ham (pænt sagt!), ja så er det nu stadig en sød og god slutning. De er spontane, forelskede og virkelig crazy begge to. Det tør siges.

Det er ikke en bog, som jeg har lyst til at genlæse. Én gang var nok. Kan du godt lide at læse om ung kærlighed og flirt, så er det bestemt en bog, som du skal læse. De er nuttede på nogle punkter med de over søde ting, som de siger til hinanden. Lidt for urealistisk nogle gange, men stadig sødt.

Jeg overvejede meget at give bogen mellem 2 og 3 stjerner, men ting i bogen fik mig alligevel til at give 3. Den fortjener hvertfald ikke mere i mine øjne.

Jeg giver bogen 3 ud af 5 stjerner.

1. “Uanset hvad grunden måtte være, var det ved at drive os begge to til vanvid. Jeg var blevet splittet op i to personer: den rolige og høflige person, jeg var, når jeg var sammen med Parker, og den vrede, forvirrede og frustrerede pige, jeg forvandlede mig til, når Travis var i nærheden.”

2. “Jeg havde hele tiden troet, at jeg betød noget for Travis, at han havde brug for mig. Men i det øjeblik følte jeg mig som hans fine, nye legetøj, ligesom Parker sagde. Han ville bevise over for Parker, at jeg stadig var hans. Hans.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.