“Hjemkomsten” af Victoria Hislop

1-

2-

3-

4-

5-

6-

7-

“Hjemkomsten” af Victoria Hislop. Bogen er udgivet af forlaget Bazar.

Bagsidetekst:

Sonia er i starten af 30’erne og arbejder i reklamebranchen i London, og hendes ægteskab med James er mildt sagt gået i stå. Sonia elsker at danse, og sammen med veninden Maggie begynder hun på en aften-skole med danseundervisning. Sonias mor døde, da Sonia var teenager, og Sonia ved ingenting om sin mors familie, da ingen af hendes forældre har villet tale om fortiden, men da Sonia fortæller sin far om sin dans, og hvor meget hun elsker at danse, åbner han en smule op, og Sonia erfarer, at hun faktisk har spanske rødder.

Efter nogen tid bestemmer Sonia og Maggie sig for at rejse på ferie til den spanske by Granada for at følge et dansekursus i flamencoens hjemland. Og her, i det storslåede Granada, under bevogtning af det majestætiske Alhambra og de dramatiske snedækkede bjerge, møder Sonia tilfældigt den ældre caféejer Miguel. Sonia kender ikke til byens og landets forfærdelige fortid – hun er blot kommet for at danse – men Miguel fortæller hende den hjerteskærende historie om en familie i Granada under Den Spanske Borgerkrig, som alle mærkede virkningerne af krigens konflikter på egen krop. Før krigen var Granada en by uden farer, men dette forandrer sig dramatisk i 1936, hvor Francos hær sønderriver landet, og i hjertet af Granada bliver familien vidne til de mest grusomme følger af konflikten. Borgerkrigen kommer ikke blot til at splitte Spanien, men også Ramirez-familien, og denne historie kommer til at ændre Sonia og hendes liv for altid.

Min mening:

Det er en sød, rørende og skøn bog fra Victoria Hislop. Historien handler bl.a. om: dans, ægteskab, kultur, død, familie, politik, historie, passion, frygt, tro, savn, kærlighed og den spanske borgerkrig.

Victoria Hislop skriver så rørende omkring den spanske borgerkrig, frygten for at dø og samtidigt at lede efter sin elskede. Jeg fældede en tåre i ny og næ. Den er barsk og rørende. Jeg elsker hvordan historien er bygget op, og hvordan det hele til sidst falder på plads. Selve slutningen var lidt af en overraskelse for mig.

Så elsker du at læse om historiske kærligheds romaner, så er denne bestemt en bog, som du burde læse. Jeg kan hvertfald godt anbefale den. Den er ikke helt lige så god, som hendes første roman Øen, men den er stadig rigtig god. Jeg skal helt klart selv genlæse den på et tidspunkt.

Jeg giver bogen 4,5 ud af 5 stjerner.

“Den unge pige havde mere end nok at græde over. To af hendes elskede brødre var døde, hendes far sad i fængsel, og Javiar, som havde fremkaldt en større kærlighed hos hende, end hun nogen sinde havde troet mulig, var forsvundet.”

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s